Home/Nyheder/Kvoter på enkelte uddannelser 1. januar 2019

Kvoter på enkelte uddannelser 1. januar 2019

På enkelte uddannelser er der specielle optagelseskrav.

Det betyder, at ud over de almindelige krav til en erhvervsuddannelse, skal du også have en praktikplads, før du overhovedet kan blive optaget på grundforløbets 2. del.

Men fortvivl ikke, for mangler du praktikpladsen, så kan du søge en såkaldt kvoteplads.

På baggrund af de motiverede ansøgninger, udvælger underviserne ansøgere, som kommer til samtale løbende.

Hvad er en kvoteplads?

Hvert år får EUC Nordvestsjælland tildelt et antal kvotepladser

En kvoteplads er en optagelse på grundforløbets 2. del uden en uddannelsesaftale/praktikplads.

Økonomi

Hvis du får en kvoteplads, får du SU under grundforløbets 2. del, hvis du fyldt 18 år.

Hvad betyder det?

Det er kun elever, der er helt afklarede med deres uddannelsesvalg, som kan komme i betragtning til en kvoteplads. Derfor er det meget vigtigt, at du har søgt praktikpladser og har været aktiv i afklaringen af dit uddannelsesvalg og eventuelt har deltaget i introduktions- eller brobygningsforløb, hvis du kommer fra folkeskolen.

En af grundene til, at vi vil være helt sikre på, at du vil uddannelsen som bygningsmaler er at, hvis du springer fra din kvoteplads, så kan vi ikke give den til en anden i stedet.

Hvis du bliver optaget på en kvoteplads, så begynder du på grundforløbets 2. del, som har en varighed på 20 uger.

I de 20 uger skal du også være aktiv praktikpladssøgende. Hvis du ikke har fået en praktikplads ved afslutningen af grundforløbets 2. del, så har du yderligere to måneder til at søge og finde en praktikplads.

Disse to måneder kaldes karensperiode. I karensperioden vil du have mulighed for at modtage supplerende undervisning for at øge dine kompetencer. Her vil du fortsat være berettiget til SU ifølge gældende regler.

Du skal kunne dokumentere, at du har været aktiv praktikpladssøgende i karensperioden, hvis du vil fortsætte din uddannelse i skolepraktik

Kontakt EUC-Nordvestsjælland og hør nærmere om der er kvoter på den uddannelse du ønsker – dette kan ændre sig hvert år.

2019-10-22T11:01:59+00:00