Home/KVALITET/HANDLINGSPLAN
HANDLINGSPLAN 2019-05-08T13:13:51+00:00

HANDLINGSPLAN – SKP

Handlingsplan med udgangspunkt i elevevalueringer og møder i elevforum 
Efter drøftelser med eleverne, som gav udtryk for ting/emner de gerne ville have indført/ændret for at forbedre deres arbejdsdag, har vi valgt at tilgodese følgende:

Arbejdstøj/sikkerhedssko
Eleverne har givet udtryk for at kvaliteten på arbejdstøj og sikkerhedssko, ikke er optimal. Skolen har derfor skiftet til andre produkter. Der var ligeledes ønske om, at eleverne kunne vælge andre mærker og selv betale et eventuelt merbeløb, og dette er imødekommet.

Værktøj 
Eleverne giver udtryk for, at det er frustrerende, at man ikke har sit eget værktøj, da der ikke passes ordentligt på det, og det forsvinder. Det er nu indført på alle uddannelser, at alle får eget værktøjs kasse/taske.

Uddannelsen
Eleverne giver udtryk for at springet fra grundforløbet til skolepraktik er meget stort. Det kan være svært at omstille sig.

Der har efterfølgende i instruktørgruppen været drøftet planlægning og struktur af opstarten i skolepraktik, og alle afdelinger har fokus på at give klarer retningslinjer og beskrivelser til eleverne, så opstarten på den måde bliver lettere for eleverne.

Arbejdsopgaver 
Eleverne giver udtryk for, at det er mere udfordrende, når der er arbejdsopgaver uden for skolens område, og at de gerne vil have flere af disse.

På centerrådsmøde har vi drøftet muligheder for flere arbejdsopgaver i foreninger mv. og procedure for godkendelse. Centerrådet bakker op om arbejdsopgaver uden for skolen – under de givne rammer. Muligheden for at få lavet arbejdsopgaver af skolepraktikelever, herunder kriterier, krav mm. er beskrevet her på hjemmesiden, og vi håber, at det kan give flere relevante arbejdsopgaver.